Hvad skal jeg investere i? Dine penge har også en personlighed

Du har 10.000 kroner, du gerne vil investere. Du åbner Google og skriver: "Hvad skal jeg investere i?"

Et ganske rimeligt spørgsmål. Du vil gerne have pengene til at vokse, og helst uden at skulle tage en kandidatgrad i finansiering først.

Du finder hurtigt artikler om populære aktier, lovende brancher og ETF'er, som tilsyneladende burde ligge i enhver fornuftig portefølje.

Men der mangler noget i alle de gode forslag.

Dig.

For hvad nu, hvis du gerne vil investere i teknologi, men helst undgå våbenindustrien? Eller hvis du ønsker en bred investering, men opdager, at størstedelen af dine penge alligevel ender i amerikanske virksomheder?

Det er her, spørgsmålet bliver interessant.

Hvad skal man investere i? Det afhænger af mere, end du tror

Aktier, ETF'er, investeringsfonde og obligationer er nogle af de muligheder, du kan undersøge, når du vil investere dine penge.

En aktie giver dig en ejerandel i en virksomhed. En ETF er en børsnoteret fond, der kan indeholde mange forskellige investeringer. Obligationer er typisk lån til eksempelvis stater eller virksomheder.

Hvilken type investering der er relevant at undersøge, afhænger blandt andet af din økonomi, tidshorisont og risikovillighed.

Skal du bruge pengene til en bolig om to år? Så er situationen væsentligt anderledes, end hvis du investerer med pensionen for øje om 30 år.

Og har du dyr gæld eller mangler en økonomisk buffer, kan det være fornuftigt at prioritere det, før du begynder at investere.

Men når de grundlæggende økonomiske overvejelser er på plads, dukker et andet spørgsmål op:

Hvad vil du egentlig gerne have, at dine penge er investeret i?

Du har sikkert flere investeringskriterier, end du ved

Forestil dig, at du skulle vælge en ny bil.

Du ville næppe bare spørge internettet, hvilken bil der er bedst, og derefter købe den første på listen.

Du ville overveje pris, størrelse, brændstof, komfort og måske endda farven. Nogle vil have syv sæder. Andre vil helst kunne parkere uden at holde vejret.

Investering kan gribes an med samme nysgerrighed.

Du kan eksempelvis undersøge:

• Risiko: Hvor store udsving kan du økonomisk og mentalt håndtere?

• Geografi: Vil du investere globalt eller have større eksponering mod bestemte lande?

• Brancher: Er der sektorer, du gerne vil investere i eller undgå?

• Spredning: Vil du eje få virksomheder eller sprede investeringerne bredere?

• Udbytte: Foretrækker du investeringer, der udbetaler udbytte, eller hvor afkastet bliver i investeringen?

• Omkostninger: Hvor meget er du villig til at betale for at eje en fond eller ETF?

Du behøver ikke have en stærk holdning til det hele.

Men jo bedre du forstår dine egne prioriteringer, desto lettere bliver det at undersøge forskellene mellem investeringer.

Hvilke aktier skal jeg investere i, hvis mine holdninger også tæller?

Forestil dig to mennesker, der begge har 10.000 kroner til investering.

Den ene interesserer sig for teknologi og accepterer store kursudsving. Den anden prioriterer bred spredning, lave omkostninger og vil helst undgå bestemte brancher.

De kan sagtens undersøge nogle af de samme investeringer. Men deres kriterier for at vurdere dem er forskellige.

Og det er netop pointen.

Du kan have holdninger til klima, teknologi, våben, bestemte lande eller virksomheders aktiviteter. Du kan også vælge, at de forhold ikke skal være afgørende for dine investeringer.

Det vigtigste er at vide, hvad du prioriterer, og undersøge om investeringernes faktiske egenskaber stemmer overens med det.

En fond med et grønt navn er eksempelvis ikke automatisk fri for virksomheder, du personligt ønsker at undgå. Det kræver et kig på fondens beholdninger og investeringsprincipper.

Sådan finder du din egen investeringsstrategi

Du kan begynde med fem spørgsmål:

1. Hvorfor investerer jeg? Er målet pension, langsigtet opsparing eller noget tredje?

2. Hvornår skal jeg bruge pengene? Din tidshorisont har betydning for, hvor meget risiko du kan påtage dig.

3. Hvor meget risiko kan jeg acceptere? Overvej både din økonomiske evne til at bære tab og din reaktion på kursfald.

4. Hvad vil jeg gerne eje? Tænk over brancher, geografi, spredning og eventuelle fravalg.

5. Hvilke omkostninger accepterer jeg? Selv små løbende omkostninger kan få betydning over mange år.

Skriv gerne dine svar ned.

De behøver ikke være perfekte. De skal heller ikke være uforanderlige. Dine økonomiske forhold, interesser og prioriteringer kan ændre sig.

Men svarene giver dig et udgangspunkt for at sammenligne aktier, ETF'er og fonde på mere end popularitet og historiske afkast.

Det er tanken bag WizerInvest.

Her får du en platform, hvor du selv kan vælge, hvilke investeringsegenskaber der betyder noget for dig, og undersøge, hvordan forskellige aktier, ETF'er og fonde matcher dine kriterier.