Hvilken aktie skal jeg købe? Send dine kandidater til jobsamtale

Du har 5.000 kroner, du gerne vil investere. Der er bare et mindre problem. Der findes tusindvis af børsnoterede virksomheder, som med glæde vil have en plads i din portefølje.

Så hvilken aktie skal du købe?

Vi foreslår en jobsamtale.

Ikke bogstaveligt. Novo Nordisk kommer næppe forbi til kaffe tirsdag klokken 14.

Men princippet er faktisk ikke dumt.

Når du køber en aktie, vælger du at placere en del af dine penge i en bestemt virksomhed. Så før virksomheden får jobbet i din portefølje, må den gerne svare på et par spørgsmål.

1. Hvad laver du egentlig?

Forestil dig, at virksomheden sidder overfor dig.

Du spørger:

"Hvad laver I?"

Hvis svaret kræver 14 PowerPoint-slides, tre engelske buzzwords og en tegning på en serviet, kan det være værd at grave lidt dybere.

Du behøver ikke forstå hver teknisk detalje. Men du bør kunne danne dig et billede af:

- Hvad virksomheden sælger

- Hvem kunderne er

- Hvordan virksomheden tjener penge

- Hvilke markeder den opererer på

- Hvem konkurrenterne er

Tag en virksomhed inden for kunstig intelligens.

At virksomheden "arbejder med AI" fortæller ikke særlig meget. Sælger den software? Producerer den chips? Driver den datacentre?

"Kunstig intelligens" er ikke en forretningsmodel.

2. Hvordan går det økonomisk?

Kandidaten er kommet igennem første del af jobsamtalen.

Nu må vi kigge på CV'et.

En virksomhed kan have et fantastisk produkt og masser af opmærksomhed uden nødvendigvis at have en stærk økonomi.

Du kan blandt andet undersøge udviklingen i virksomhedens omsætning, overskud, gæld og pengestrømme.

Du behøver ikke blive regnskabschef.

Pointen er at forstå forskellen mellem historien om virksomheden og virksomhedens faktiske økonomiske udvikling.

3. Hvorfor koster du det, du koster?

Selv en fantastisk virksomhed kan være en mindre attraktiv investering, hvis prisen er høj nok.

Når du køber en aktie, køber du ikke kun virksomheden. Du køber den til en bestemt pris.

Det er her værdiansættelse kommer ind.

Et af de mest kendte nøgletal er P/E, som sammenholder virksomhedens aktiekurs med dens indtjening. Der findes mange andre nøgletal, og ingen af dem kan stå alene.

Men grundidéen er vigtig:

Hvor meget betaler du for det, virksomheden tjener eller forventes at tjene?

Hvis investorer allerede forventer enorm vækst fra en virksomhed, kan forventningerne være afspejlet i aktiekursen.

En god virksomhed og en god aktie er derfor ikke nødvendigvis det samme.

4. Hvad kan gå galt?

Nu kommer et knap så festligt spørgsmål:

Hvad kan gå galt?

En virksomhed kan eksempelvis være afhængig af ét produkt, en stor kunde, politisk regulering, bestemte råvarer eller et bestemt geografisk marked.

Forestil dig en virksomhed, der tjener størstedelen af sine penge på ét meget succesfuldt produkt.

Hvad sker der, hvis en konkurrent lancerer noget bedre? Et patent udløber? Eller myndigheder ændrer reglerne?

Risiko betyder ikke nødvendigvis, at du skal holde dig væk.

Det betyder, at du bør forstå, hvad du siger ja til.

5. Passer aktien til det, du leder efter?

Nu ændrer jobsamtalen karakter.

For kandidaten kan faktisk være glimrende.

Men passer kandidaten til jobbet?

Forestil dig, at du investerer langsigtet, accepterer relativt store kursudsving, interesserer dig for teknologi og gerne vil have mere europæisk eksponering.

Samtidig ønsker du måske at undgå bestemte brancher.

Så finder du en virksomhed med stærk økonomi og interessante vækstmuligheder, men den matcher kun nogle af dine kriterier.

Er det en dårlig virksomhed?

Nej.

Er det nødvendigvis en dårlig aktie?

Heller ikke.

Men den passer måske ikke særlig godt til det, du leder efter.

Det er en vigtig forskel.

Dine holdninger må godt spille en rolle

Investeringskriterier behøver ikke kun handle om økonomiske nøgletal.

Måske betyder det noget for dig, hvilke brancher dine penge ender i. Måske ønsker du mere eksponering mod bestemte lande eller teknologier.

Måske er du ligeglad med de ting og prioriterer noget helt andet.

Det er også et valg.

Pointen er at gøre dine kriterier synlige.

For hvis du ikke ved, hvad du leder efter, bliver det meget let at lade den seneste overskrift, kursstigning eller begejstrede bekendte bestemme, hvad der virker interessant.

6. Hvad siger dine referencer?

Vi skal selvfølgelig også have referencer på kandidaten.

En virksomheds årsrapport, regnskaber, Investor Relations-side og officielle selskabsmeddelelser kan fortælle meget om forretningen og økonomien.

Sociale medier, fora og videoer kan være interessante steder at opdage virksomheder og argumenter.

Men:

"THIS STOCK WILL 10X 🚀🚀🚀" er ikke en reference.

Hvis nogen mener, at en virksomhed er fantastisk, er det mere interessante spørgsmål:

Hvorfor?

Hvilke oplysninger bygger argumentet på?

Og hvad kunne få det til at vise sig at være forkert?

Brug dine kriterier i WizerInvest

Det er blandt andet den proces, vi arbejder på at gøre lettere med WizerInvest.

I stedet for at begynde med:

"Hvilken aktie skal jeg købe?"

begynder du med dine kriterier.

Tanken er, at du skal kunne vælge egenskaber som risiko, geografi, brancher, markedsværdi, spredning og udbytte.

Har du ingen præference på et område, behøver du selvfølgelig ikke opfinde en.

Herefter kan du undersøge, hvordan forskellige aktier, ETF'er og fonde matcher de kriterier, du selv har valgt.

Et højt match betyder ikke, at investeringen vil stige, eller at den er økonomisk egnet til dig.

Det viser, hvordan investeringens dokumenterede egenskaber stemmer overens med dine kriterier.

Derfra kan du undersøge kandidaten videre.

Du behøver ikke ansætte nogen

Der er en sidste mulighed, som let bliver glemt, når man googler "hvilken aktie skal jeg købe?"

Du kan lade være.

Du kan undersøge en virksomhed og ende med konklusionen:

"Interessant. Men ikke noget for mig lige nu."

Det er ikke spildt arbejde.

Du har lært noget om virksomheden og måske også noget om, hvad der betyder noget for dig som investor.

Der kommer andre kandidater.

Så hvilken aktie skal du købe?

Vi kommer ikke til at give dig et aktienavn.

Men du kan tage seks spørgsmål med dig, næste gang en aktie fanger din interesse:

1. Hvad laver virksomheden?

2. Hvordan ser økonomien ud?

3. Hvad betaler jeg for aktien?

4. Hvad kan gå galt?

5. Matcher den mine kriterier og min strategi?

6. Hvilke kilder bygger min vurdering på?

Så er du allerede kommet længere end:

"Min kollega siger, den er god."

Og næste gang du spørger "hvilken aktie skal jeg købe?", kan det være, at det mere interessante spørgsmål bliver:

"Hvilken aktie fortjener overhovedet at komme til jobsamtale?"

Dine penge. Dine kriterier. Dit valg.

Indholdet er til generel information og læring og udgør ikke personlig investeringsrådgivning. Investering indebærer risiko, og du kan tabe penge.

Kilder

Investor.gov - Stocks
https://www.investor.gov/introduction-investing/investing-basics/investment-products/stocks

Investor.gov - Researching Investments
https://www.investor.gov/introduction-investing/getting-started/researching-investments

Investor.gov - Five Questions to Ask Before You Invest
https://www.investor.gov/introduction-investing/general-resources/news-alerts/alerts-bulletins/investor-bulletins/five-questions-ask-you-invest