Hvordan vælger man en ETF? 7 kriterier du bør kende

Der findes mange forskellige ETF'er. Nogle investerer i tusindvis af virksomheder verden over. Andre fokuserer på bestemte lande, brancher eller investeringsstrategier.

Men hvordan finder man ud af, hvad der adskiller dem?

Kort fortalt: Når du skal vælge en ETF, kan du sammenligne syv centrale egenskaber: investeringsområde, risiko, omkostninger, diversifikation, geografisk eksponering, udbyttetype og investeringsstrategi. Hvilke egenskaber der betyder mest, afhænger af de kriterier, du selv ønsker at bruge.

En ETF med lave omkostninger er eksempelvis ikke nødvendigvis mere diversificeret end en dyrere ETF. Og en ETF med ordet World i navnet investerer ikke nødvendigvis i alle verdens markeder.

Derfor er det nyttigt at undersøge mere end fondens navn og historiske afkast.

Hvad er en ETF?

ETF står for Exchange Traded Fund, som betyder børsnoteret fond.

En ETF samler investeringer i en portefølje af aktiver. Det kan eksempelvis være aktier eller obligationer.

ETF'er handles på børser, og deres markedspris kan ændre sig i løbet af handelsdagen.

Mange ETF'er følger et bestemt indeks, eksempelvis MSCI World eller S&P 500. Andre ETF'er er aktivt forvaltede.

Når du undersøger en ETF, er det derfor relevant at forstå både fondens investeringsmål og dens faktiske beholdninger.

1. Investeringsområde: Hvad ejer ETF'en?

Det første kriterium handler om, hvad ETF'en investerer i.

En global aktie-ETF kan give eksponering mod mange forskellige virksomheder og sektorer. En teknologi-ETF kan derimod fokusere på en enkelt branche.

Det betyder, at to ETF'er kan have meget forskellige egenskaber, selvom de begge handles på børsen.

Undersøg blandt andet:

• Om ETF'en investerer i aktier, obligationer eller andre aktiver.

• Hvilke sektorer og markeder den dækker.

• Om den følger et indeks eller en aktiv investeringsstrategi.

• Hvilke virksomheder eller værdipapirer der indgår.

2. Risiko: Hvor meget kan værdien svinge?

Alle investeringer indebærer risiko, men ikke alle ETF'er har samme risikoprofil.

Mange ETF'er, der markedsføres til private investorer i EU, har en standardiseret risikoindikator fra 1 til 7 i deres dokument med central information (KID).

En højere kategori angiver større risiko efter indikatorens metode.

Indikatoren er dog ikke et mål for det maksimale tab, og en lav risikokategori betyder ikke, at investeringen er risikofri.

Det kan også være relevant at undersøge historiske kursudsving, tidligere store fald og koncentrationen i enkelte markeder.

Historiske resultater kan bidrage til forståelsen af investeringens tidligere udvikling, men de kan ikke forudsige fremtidige afkast.

3. Omkostninger: Hvad koster ETF'en?

ETF'er har løbende omkostninger, som reducerer investorens afkast.

Du vil blandt andet møde betegnelser som TER og ongoing charges.

Forestil dig to ETF'er med årlige løbende omkostninger på henholdsvis 0,10 % og 0,40 %.

Ved en uændret investering på 100.000 kr. svarer det forenklet til henholdsvis 100 kr. og 400 kr. om året.

Forskellen er 300 kr.

De samlede omkostninger kan dog også omfatte kurtage, valutaveksling, spread og andre udgifter.

Derfor bør du sammenligne både fondenes oplyste omkostninger og de udgifter, der er forbundet med at handle dem.

Læs mere: Hvad er TER? Sådan påvirker omkostninger din investering.

4. Diversifikation: Hvor spredt er investeringen?

Diversifikation betyder, at investeringerne fordeles på flere aktiver.

En ETF kan indeholde mange hundrede eller tusinde aktier. Men antallet fortæller ikke hele historien.

Hvis en stor del af fondens værdi ligger i få virksomheder, kan disse stadig have betydelig indflydelse på det samlede afkast.

Undersøg derfor også:

• Antallet af beholdninger.

• De største positioners andel.

• Fordelingen mellem sektorer.

• Fordelingen mellem lande.

En ETF med 1.000 aktier er ikke automatisk mindre risikabel end en ETF med 100.

Læs mere: Hvor mange aktier er der i en ETF – og er du egentlig diversificeret?.

5. Geografi: Hvilke lande er du eksponeret mod?

En ETF kan være global uden at være ligeligt fordelt mellem verdens lande.

Mange globale aktieindeks vægter selskaber efter deres markedsværdi. Det betyder, at store aktiemarkeder og virksomheder får større betydning.

Eksempelvis omfatter MSCI World udviklede markeder, mens FTSE All-World også inkluderer emerging markets.

Det kan være relevant at undersøge, hvor stor en andel der er investeret i USA, Europa og emerging markets, samt om bestemte lande indgår.

Læs mere: World ETF vs. All World ETF: Hvad er forskellen?.

6. Udbyttetype: Akkumulerende eller udbyttebetalende?

En ETF kan være akkumulerende eller udbyttebetalende.

En akkumulerende ETF geninvesterer som udgangspunkt de indtægter, fonden modtager.

En udbyttebetalende ETF udbetaler indtægter til investorerne efter sin udlodningspolitik.

Forskellen handler om, hvordan fondens indtægter håndteres. Den ene type giver ikke automatisk et højere samlet afkast.

Den danske skattemæssige behandling afhænger desuden af fondens klassifikation og kontotypen – ikke blot af, om ETF'en er akkumulerende eller udbyttebetalende.

Læs mere: Akkumulerende eller udbyttebetalende ETF – hvad er forskellen?.

7. Investeringsstrategi: Hvordan udvælges investeringerne?

To ETF'er kan investere i samme overordnede marked, men følge forskellige strategier.

En ETF kan eksempelvis følge et bredt markedsværdivægtet indeks, mens en anden anvender særlige kriterier for udvælgelse eller vægtning.

Det kan være kriterier knyttet til udbytte, selskabsstørrelse, sektorer eller bæredygtighed.

Strategien har betydning for, hvilke virksomheder ETF'en ejer, og hvordan porteføljen udvikler sig.

Hvordan sammenligner man ETF'er i praksis?

Forestil dig, at du har valgt følgende kriterier:

Dette er et hypotetisk eksempel.

Det viser, hvordan en investering kan opfylde nogle kriterier uden at opfylde alle.

Sammenlign ETF'er med dine egne kriterier

Wizer Invest er et værktøj til at sammenholde dine valgte investeringskriterier med dokumenterede egenskaber ved aktier, fonde og ETF'er.

Du bestemmer selv, hvilke kriterier der skal indgå. Resultatet viser, hvordan investeringen forholder sig til dem.

Wizer fortæller dig ikke, hvad du skal købe. Værktøjet gør det lettere at forstå, hvilke egenskaber en investering har.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan vælger man en ETF som begynder?

Begynd med at undersøge investeringsområde, risiko, omkostninger, diversifikation og geografisk eksponering. Læs fondens officielle faktaark og dokument med central information.

Hvor mange ETF'er skal man have?

Der findes ikke ét universelt antal. En enkelt bred ETF kan indeholde mange forskellige investeringer, mens flere ETF'er kan have betydelige overlap.

Er en billig ETF altid bedre?

Nej. Lave omkostninger reducerer udgifterne, men fortæller ikke i sig selv noget om investeringens risiko eller eksponering.

Kan man tabe penge på en ETF?

Ja. ETF'er kan falde i værdi, og der er ingen garanti for, at du får hele din investering tilbage.

Denne artikel er generel information og ikke personlig investeringsrådgivning.

Faglige kilder: Investor.gov – Exchange-Traded Funds, MSCI World Index.